Kæresteferie på Koh Samui

Kæresteferie på Koh Samui

Overvejer dig og din kæreste at bruge et par uger i Thailand? Efter grundig research, uendelige overvejelser og panderynker blev min kæreste og jeg enige om at bruge sommeren på Koh Samui.

Hvorfor valgte vi Koh Samui?

Du vil hurtigt opdage at Thailand er mere end blot en enkelt ferieø. Thailand har mange øer og hver især er smukke og nærmest eventyrlige. Vi valgte Koh Samui fordi:

  • Vi fik gode anbefalinger af venner der allerede havde været på øen
  • Vi kunne tage fly direkte fra Bangkok til lufthavnen på Koh Samui
  • I Thailand er regntiden om sommeren, men på Koh Samui er regnsæsonen ikke lige så intens
  • De smukkeste strande man kan forestille sig

For at være helt ærlig så kunne vi også være endt i Phuket, Kho Pha Ngan eller Phi Phi.

Prisniveau og hoteller på Koh Samui

Vi har alle hørt om skrækhistorier fra Grækenland og andre sydeuropæiske lande der har smukke Øer. Priserne er groteske og selvom Thailand er et ufattelig billigt land at være i, så kan man ikke andet end mistænke øerne for at skrue gevaldigt på priserne.

Når dét så er sagt, så må man bare konstatere at man kommer langt for pengene i Thailand – også på Øerne. Et restaurantbesøg ente typisk i 120 kr for to personer og det er inklusiv drikkevarer, forret og drikkepenge. Koh Samui vælter i restauranter – både de billige gade køkkener og smukke strandbarer hvor du kan dyppe dine tæer i havet mens du sidder på din stol og spiser lækker thaimad.

Sagt på en anden måde: Koh Samui er en lille hyggelig ø, men du får stadig fornemmelsen af “det rigtige” Thailand selvom livet på stranden naturligvis er den altoverskyggende hovedattraktion. Næsten alle hoteller er placeret ved vandet og som i kan se på billedet fra vores hotel (Samui Natien), så er der ikke langt ned til stranden som hedder Chaweing Beach og er den mest populære strand på Koh Samui.

samui-nation-hotel
Billedet er taget fra restauranten på hotellet Samui Natien – et lille familievenligt hotel

Hotellerne er hyggeligt indrettet og man får meget for pengene. Den generelle standard er høj og de ligger typisk med hovedvejen på den ene side, og stranden på den anden side. Det betyder også at man kan komme ned i byen via. stranden.

Koh samui er en forholdsvis lille ø og består primært af to små byer. Derfor vil du også opleve at du kan gå til alt og hotellerne ligger typisk i gåafstand til centrum. Afstanden mellem de to byer er ca. 10 minutter i deres lokale “busser” (En truck hvor man sidder på ladet)

Er der andet end strand på Koh Samui?

Vi tog afsted for at slappe af, få sol på kroppen og drikke billige drinks. Dét er der masser af! Men efter en uge begyndte lysten efter eventyr at komme frem i kroppen på både jeg og min kæreste og derfor var vi ude og prøve følgende:

  • Thaiboksning stævne – Mega fedt og 100pct must at se Thailands nationalsport live
  • Ang Thong nationalpark – 42 øer samlet ude midt på havet. Måske det smukkeste du nogensinde kommer til at se
  • Den hemmelige Buddha Have – Uberørt og smuk park med skulpturer der gemmer sig oppe på Koh Samuis bjerg i midten af øen

mummified-monk-koh-samuiDerudover er der mange andre ting – også ting som vi ikke kan anbefale fordi de skuffede os:

  • Den mummificerede munk (ret tragikomisk og antiklimaks),
  • Penis og vagina stenene (nej, det ligner ikke rigtig noget)
  • Elefantridning

Vil du se vores tur på seks minutter?

Nu har jeg fortalt nok om øen Koh Samui, nu er det tid til en lille film. Filmen er lavet af mig og jeg filmer hele forløbet fra vores tur i Bangkok og videre ud til Koh Samui.

Jeg bruger altid GOPRO når jeg er på ferie. Du kan læse hvorfor jeg elsker at bruge GOPRO HER

bangkok-kohsamui 2016



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *