Hvad er en naturlig linkprofil?

Hvad er en naturlig linkprofil?

Der findes tonsvis af youtube timer på nettet!  uendeligt materiale der indeholder alt hvad man kan drømme om. Tykke mennesker der falder, tynde mennesker der knækker og børn der hikker af grin.

Ikke alene elsker jeg at lege med film, det er også en fuldstændig fantastisk platform til marketing. Desuden bør enhver person have sin egen youtube-profil, du kan se min HER

Youtube er fyldt op med videoer og dertilhørende beskrivelser. Bevares, links i teksten på youtube er såkaldte “No-Follow” links (Link til Wikipedia om No-Follow tagget), der på papiret ikke giver værdi til din virksomhed. Men det er ikke hele sandheden, for selvom det objektivt set ikke giver linkjuice at være på youtube, så er det en vigtig del af vores naturlige linkprofil. 

Naturlig linkprofiler har både follow og no-follow

En naturlig linkprofil er enormt vigtigt for at fremstå reel og troværdig. Både overfor kunder, men også overfor Google. Som med rigtig meget andet, skal der være noget skidt, før der kan være noget godt. En hjemmeside der udelukkende modtager links fra kvalitetshjemmesider fremstår poleret og utroværdig. Google kender efterhånden algoritmerne på mange hjemmesider og derfor skal man så vidt muligt danne sig en naturlig linkprofil ved at modtage alle former for links. Follow, nofollow, billede-links osv.

Danske links vs udenlandske links

Samtidig bør man også overveje mængden af dansk vs. udenlandske links. Som udgangspunkt er danske links mest værdifulde, fordi man finder dem mere relevante. Men en hjemmeside uden udenlandske links er også unaturligt hvilket Google hurtigt opdager.

  • Størstedelen af de links du modtager, bør være danske
  • Links må gerne komme fra hele verden, men for mange fra ét land, vækker mistanke
  • Links fra østen (indien, kina, osv) er generelt af dårlig kvalitet grundet splogs (spam blogs)

danske-links
Speedline.dk’s fordeling af links
kvaliteten-af-links
Den gennemsnitlige kvalitet af de links Speedline modtager

På ovenstående billeder har jeg taget screenshot af Speedlines linkprofil. Som det ses på graferne, modtager Speedline links fra hele verden, af forskellige grunde. Det kan være på grund af links fra importører, leverandører eller kunder. Mængden af links fra Danmark ligger stabilt over 50% og hele linkprofilen virker naturligt fordelt og realistisk. En unaturlig linkprofil ville måske få halvdelen af sine links fra et bestemt land i udlandet, eller have 100% links kun fra Danmark.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *